Fornyelse af vanedannende medicin

Sovemedicin og beroligende medicin:
Kan kun fornyes efter aftale med lægen, dvs. du skal have en tid i lægehuset eller aftale pr. telefon med en af lægerne.
Er der tale om misbrug vil der blive planlagt udtrapning af medicinen, enten her i klinikken eller i åben rådgivning.
Vi fornyer ikke sove- og beroligende medicin før tiden for udløb af forrige udskrivning.
Eksempler på sove- og beroligende medicin: alopam, bromam, diazepam, alprox, tafil, hexalid, temesta, nimadorm, nitrazepam, stesolid, imovane, stilnoct….og mange flere
Sundhedsstyrelsen anbefaler en maksimal behandlingsvarighed for sove og beroligende medicin på højest 14 dage.
I forbindelse med sundhedsstyrelsens indskærpen af reglerne for udskrivelse af vanedannende medicin, er der kommet nye regler vedr. kørekort
Hvis du skal have fornyet dit kørekort/generhverve eller nyerhverve det, kan du kun få det for 1 år ad gangen, hvis du får vanedannende medicin. Du kan risikere at skulle op til en orienterende køreprøve.
Beroligende og smertestillende medicin påvirker din koncentrationsevne, og sidestilles med promille-kørsel.
Én beroligende tablet svarer til 2-3 genstande alkohol.